Skip til hoved indholdet

Årets gang

I løbet af året har vi forskellige traditioner og spændende aktiviteter. Læs her, hvordan årets gang er i Kastanjely.

I Kastanjely nyder vi at holde fast i nye og gamle traditioner. Vi inddrager gerne forældrerådet og får med deres hjælp afholdt festlige høstfester, halloweenfester, julefester og meget andet.

Vores aktiviteter

Kastanjely åbner klokken 06.15. Vi tilbyder vores morgenfriske børn morgenmad og prioriterer en god og rolig morgen med nærvær og varme.

Klokken 09.00 holder hele huset samling i mindre grupper, og derfor henstiller vi til, at alle børn er kommet på dette tidspunkt. Herefter starter dagens aktiviteter op, hvor børnene - også i små grupper - enten har motorik/sprog/kreative-forløb eller skal på tur.

Vuggestuen starter klokken 10.30 med at give de mindste børn mad og klokken 11. spiser resten af huset. Vuggestuen tager hensyn til hver enkelt barns søvnbehov,  og derfor bliver børnene  lagt til at sove alt efter alder og behov.

Børnehaven holder hver dag en afslapningsstund efter maden og inden alle børn skal på legepladsen. Her kommer de ned i arousal og får ro til hovedet.

Klokken 14.00 bliver børnene samlet til lidt eftermiddagsmad. Eftermiddagene kan både foregå på legepladsen og/eller indendørs, hvor børnene har mulighed for at søge relationer på tværs af grupper og alder.

Vi lukker klokken 17.00 mandag til torsdag. Fredag lukker vi klokken 16.30.

Se under næste punkt.

  • Vi starter året med en lille nytårskur for børnene den første dag tilbage fra juleferie. Vi skåler og skyder det nye år velkomment.
  • Vi fejrer fastelavn med tøndeslagning og udklædning.
  • Vi laver påskehygge og holder påskefrokost for børnene.
  • I løbet af foråret holder vi plantedag og bedsteforældredag.
  • Vi fejrer Sankt Hans med bål og sang.
  • Sommerferien afholdes med små ugetemaer.
  • Vi fejrer Halloween med at lave pynt til hele huset og afslutter med en fest for børnene.
  • Hele december bliver der julet og vi holder Luciafest for børn og forældre.
  • I løbet af året afholder vi yderligere 1-2 forældremøder og 1 arbejdslørdag.

Børnehuset Kastanjely
Ahornvej 1
2630 Taastrup

Telefon: 43 35 34 03

Pædagogisk leder: Lasse Nice Stisen
E-mail: LasseSt@htk.dk

Klyngeleder: Gitte Bendix
E-mail: GitteBe@htk.dk

Mandag – torsdag:
Klokken 06.15 – 17.00

Fredag:
Klokken 06.15 – 16.30

Lukkedage