---
title: "Fokuspunkter for Daginstitutionen Kastanjely"
description: "Fokuspunkter for Daginstitutionen Kastanjely"
date: "2025-11-06"
created: "2025-07-09"
---

# Fokuspunkter for Daginstitutionen Kastanjely

## Fokuspunkter for Daginstitutionen Kastanjely i forbindelse med sproglæringsmiljøvurdering 2025

Vi arbejder
med at styrke børnenes sprog gennem leg og aktiviteter, både ude og inde. Vi
har fokus på, at alle børn uanset deres udgangspunkt skal have mulighed for at
deltage og få erfaringer med det danske sprog, så de kan udvikle deres
sproglige kompetencer.

Vi bruger det
fælles tema Lydbyen, hvor børnene møder inspirerende, sjove og lærerige
personer der faciliterer lyde og lege, som styrker deres opmærksomhed
på lyde og ord.

 ~~~~

**Vores pædagogiske udviklingsarbejde:**

- Leg med
sproget – ved at gentage, lege med lyde og bruge bevægelse.
- Udvidelse af
sproget – at få børnene til at lytte til hinanden, stille spørgsmål
og svare over flere runder, så sproget udvikler sig.
- Tydeligt
kropssprog og mimik – så børnene nemmere aflæser og forstår os og får lyst til
at være aktivt deltagende i dialoger og leg.
- Vi gør det
samme ude som inde – så børnenes læring hænger sammen og giver mening i
hverdagen.

For at sikre
vi som personale bedst kan understøtte børnene i deres udvikling og læring har
vi et yderligere fokus på, at styrke og forankre evalueringskulturen.

**Vi arbejder med:**

- At videreudvikle og forankre en fælles refleksiv praksis, hvor undren og
feedback bliver en naturlig del af den daglige praksis.
- At styrke personalets kompetencer i dataanvendelse og praksisjustering på
baggrund af observationer og sprogvurderinger.
- At sikre implementeringen af aktionslæring som en integreret del af den
pædagogiske planlægning og evaluering.
